AF: TRINE GANER
DATO: 17. JUNI 2024
Danmark på piller - kan vi bruge medicinen bedre?
Torsdag eftermiddag havde Danmarks Apotekerforening og Dansk Selskab for Almen Medicin inviteret til debat i apotekernes telt. Emnet var stigningen i forbruget af medicin og de potentielle problemstillinger, der knytter sig dertil.

På 25 år er danskernes medicinforbrug fordoblet – særligt blandt ældre ses en stigning. Er det et problem? Og hvordan modvirker vi det i givet fald? Det blev debatteret i apotekernes telt torsdag under overskriften: Danmark på piller - kan vi bruge medicinen bedre?
Der er en god forklaring på det stigende medicinforbrug, var der bred enighed om i panelet. Folk bliver ældre og behandlingsmulighederne hele tiden bedre. Det er positivt.
Men samtidig får mange mennesker medicin, de ikke (længere) har brug for. Det er både unødvendigt og kan give bivirkninger og interaktioner, som går ud over deres livskvalitet. Det store spørgsmål er: hvordan kommer vi det til livs?

Efterlyser retningslinjer for stop
Hos de praktiserende læger ser de masser af alenlange medicinlister, og det er en stor opgave for den praktiserende læge at tage dialogen med den enkelte patient om, om der er medicin som man kan og bør stoppe med at tage. Det fortalte Bolette Friderichsen fra Dansk Selskab for Almen medicin.
Hun efterlyste i den forbindelse retningslinjer, der kan hjælpe lægerne.
”Lige som vi har retningslinjer for opstart af medicinsk behandling, bør der var retningslinjer for, hvornår man skal stoppe igen. For i dag er det lettere at lægge medicin på, end at tage medicin af listen,” sagde Bolette Friderichsen.
Når det gælder stop af medicin, kan apotekernes medicinfaglige viden bruges til at hjælpe, lød forslaget fra apotekernes formand Jesper Gulev Larsen. Det kan ske via medicingennemgange, hvor apotekets farmaceut gennemgår patientens medicinliste og på den baggrund kommer med forslag til lægen om seponering af lægemidler. Det var Bolette Friderichsen enig i – men dialogen skal gå fra apotek til læge – patienten må ikke være budbringer, for så opstår der forvirring.

Brug for strukturelle ændringer
Professor Anton Pottegård, der har forsket i emnet, slog på trommen for strukturelle tiltag. Det er fint med mindre projekter og dialog med de enkelte patienter, der skal motivere dem til at stoppe med at tage lægemidler, de ikke længere har behov for. For at virkelig at komme problemerne med overmedicinering til livs, må man dog angribe problemet mere strukturelt, mente Anton Pottegård.
Han foreslog fx ændrede tilskudsregler og generel oplysning til borgerne om, at samtalen om stop af medicin er vigtig. Han ser også potentiale i brug af kunstig intelligens.
Et andet forslag i den strukturelle boldgade kom fra Bolette Friderichsen. Hun argumenterede for at indførelse af datorecepten vil kunne bidrage til at få stoppet medicin, patienten ikke længere er behov for. Her inviterede hun til videre dialog med blandt andet Apotekerforeningen på den anden side af Folkemødet.

Patienterne skal høres
Det var paneldeltagerne positivt stemte for. Også patienterne, forsikrede formand for Danske Patienter, Klaus Lunding. Han understregede vigtigheden af, at patienternes behov bliver hørt, når der er tale om seponering af deres medicin, påpege formand for Danske Patienter Klaus Lunding.
”Patienterne ønsker ikke at tage medicin, de ikke har brug for. Så vi vil meget gerne med på den rejse,” sagde patientformanden.

FAKTA OM DEBATTEN
- Hvor? Apotekernes telt
- Hvornår? Torsdag kl. 15
- Hvem? Anton Pottegård (professor, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet), Bolette Friderichsen (formand for Dansk Selskab for Almen Medicin), Jesper Gulev Larsen (formand for Apotekerforeningen) og Klaus Lunding (formand for Danske Patienter) Arrangør? Danmarks Apotekerforening og Dansk Selskab for Almen Medicin