AF: TRINE GANER
DATO: 5. JANUAR 2024
Apoteker i Europa bemandes primært af farmaceuter, i nogle lande suppleret af apoteksassistenter- eller teknikere. Det viser en kortlægning af brugen af arbejdskraft på de europæiske apoteker, som har været drøftet af Apotekerforeningens bestyrelse.
AF: TRINE GANER
DATO: 5. JANUAR 2024
Der mangler fagligt uddannede medarbejdere på de danske apoteker. Ledige stillinger er svære at besætte, og medarbejdere og apotekere må løbe stadig stærkere for at få hverdagen på apoteket til at hænge sammen.
Spørgsmålet er, om man kan skele til, hvordan man bemander på apoteker i andre lande. Findes der eksempler på, at man andre steder benytter kortuddannede apoteksassistenter eller -teknikere til at løse opgaver på apoteket? Eksempler, som kunne inspirere til en dansk apoteksteknikeruddannelse og dermed en tredje sundhedsfaglig medarbejdergruppe foruden farmaceuter og farmakonomer på de danske apoteker?
Det spørgsmål drøftede Apotekerforeningens bestyrelse for nylig med udgangspunkt i en kortlægning af apoteksteknikeruddannelser i andre europæiske lande. Kortlægningen viser, at medarbejderne på de europæiske apoteker generelt er højtuddannede. Det fortæller sundhedsfaglig chefkonsulent Helle Jacobsgaard, der har bidraget til kortlægningen.
”Farmaceuterne er den dominerende faggruppe på de europæiske apoteker. I en del lande vil man altid blive mødt af en farmaceut, når man går ind på apoteket. Det gælder for eksempel i Frankrig, England og Spanien. I andre lande er farmaceuterne suppleret af apoteksteknikere eller apoteksassistenter,” fortæller Helle Jacobsgaard.
Uddannelse i Norge er treårig
Det gælder blandt andet i Norge, som ofte har været nævnt som mulig inspiration til en eventuel dansk teknikeruddannelse. Uddannelsen til apotekstekniker i Norge er en erhvervsuddannelse, der tager tre år. Man kan gå direkte fra grundskolen og ind på apoteksteknikeruddannelsen, og man behøver således ikke – som det er gældende for den danske farmakonomuddannelse – at have en studentereksamen. Til gengæld er uddannelsen på et lavere niveau, og det er først på tredje modul, at man får egentlige apoteksrelaterede fag. Praktikperioden er ikke fastlagt, men varierer fra uddannelsessted til uddannelsessted.
Som en konsekvens af det lave uddannelsesniveau må apoteksteknikere i Norge ikke selvstændigt ekspedere recepter. Receptekspedition på norske apoteker kræver farmaceutkontrol. Assistenterne må til gengæld sælge og rådgive om lægemidler, der ikke er på recept, dog undtaget håndkøbslægemidler som kræver særlig rådgivning fx Viagra. Dermed minder arbejdsfordelingen mellem farmaceuter og apoteksassistenter på de norske apoteker om, hvordan det er i mange andre af de europæiske lande, hvor man har en assistent- eller teknikeruddannelse.
”Som hovedregel arbejder apoteksassistenter og -teknikere under en eller anden form for supervision af farmaceuter, og det afspejler sig også i medarbejdersammensætningen på de europæiske apoteker, hvor farmaceuter generelt spiller en større rolle, end de gør på danske apoteker, hvor farmakonomerne som bekendt er den største faggruppe,” siger Helle Jacobsgaard.
Uddannelserne til apoteksassistent eller -tekniker er af varierende længde fra land til land, men tager typisk 2-3 år.
Løsningen er ikke en ny uddannelse
Og det er da også en af årsagerne til, at Apotekerforeningens formand, Jesper Gulev Larsen, ikke ser, at løsningen på rekrutteringsudfordringerne på danske apoteker er at etablere en ny uddannelse til apoteksassistent efter udenlandsk forbillede.
”Kortlægningen af bemanding på apotekerne i landene omkring os giver ikke anledning til, at vi lader os inspirere til at gå videre med at etablere en kort teknikeruddannelse på lavere niveau, som kan aflaste farmaceuter og farmakonomer på de danske apoteker. Uddannelserne til apoteksteknikere og -assistenter i andre lande er relativt lange, og når de er færdige, og kommer ud på apotekerne, arbejder de typisk mindre selvstændigt og med færre beføjelser end en dansk farmakonom. Desuden vil det realistisk set tage en længere årrække overhovedet at få etableret og godkendt en sådan uddannelse. Det vil ikke være det quickfix, som vi kunne ønske,” siger Jesper Gulev Larsen.
I stedet arbejder bestyrelsen videre på at udvikle den eksisterende farmakonomuddannelse, så den bliver en professionsbachelor, der udbydes i samarbejde med professionshøjskoler to steder i landet. Det skal sikre øget uddannelseskapacitet – om alt går efter planen allerede fra september 2025.
”Ved at få farmakonomuddannelsen integreret i det ordinære uddannelsessystem, kan vi fremtidssikre uddannelsen og ikke mindst skrue op for kapaciteten, så vi kan få uddannet de farmakonomer, der er behov for,” siger Jesper Gulev Larsen.
I øvrigt har bestyrelsen besluttet at arbejde for at påvirke lovgivningen, så der åbnes op for, at ufaglært arbejdskraft – med et relevant kortere kursusforløb – kan løse en række opgaver på apoteket og dermed aflaste farmaceuter og farmakonomer på apotekerne.